Mette Frederiksens ægteskab med højrefløjen og nyvundne reformiver i arbejdsmarkedspolitikken er et brud med den fortælling, der i første omgang vandt hende magten, det siger politisk kommentator Erik Holstein.
Mette Frederiksens (S) drastiske kursændring i forhold til arbejdsmarkedsreformer og den økonomiske politik er svær at forstå. Tidligere var store arbejdsmarkedsreformer, der skulle hæve arbejdsudbuddet: ”ikke groet i hendes have”. Skiftet er et markant brud med den politiske fortælling, der i første omgang vandt Mette Frederiksen magten. Det mener politisk kommentator og analytiker Erik Holstein:
”Ud fra et analytisk perspektiv, er der jo et problem, når jeg skal forklare, hvad der sker. Jeg synes, der er et element af uforståelighed i det her.”
Men hvorfor er strategien ”uforståelig” og hvad får den garvede politiske analytiker til at klø sig i hovedbunden, når Mette Frederiksens skifte skal forklares?
Hun vandt på opgøret med Thorning-tiden, nu er hun gået samme vej
Socialdemokratiet dannede efter sidste valg regering med Venstre og Moderaterne, og da hun skulle præsentere hendes nye regering, annoncerede Mette Frederiksen skiftet i reformpolitikken: “Hvis Danmark skal forblive det bedste land i verden, har vi brug for reformer,” sagde hun.
Det handler særligt om reformer, der skal øge arbejdsudbuddet. Arbejdsudbud er er et teoretisk begreb, som dækker over hvor meget danskerne samlet ønsker at arbejde. Den nyvundne reformiver bliver set som et godt ryk mod højre, og kan potentielt ende skidt for den socialdemokratiske statsminister.
”Hun har opnået så meget i den første valgperiode, og i de første år hun var leder af partiet. Hun havde samlet partiet, og hun havde fået skabt en ny begejstring om partiet, hun opnåede et rigtigt godt valgresultat ved sidste valg, så jeg synes hun sætter rigtigt meget over styrs, med den manøvre hun har lavet,” siger Erik Holstein.
Tidligere lagde Mette Frederiksen og hendes netværk af socialdemokrater ellers kraftigt afstand til tiden under hendes forgænger Helle Thorning-Schmidt, som stod fast på at gennemføre økonomiske reformer, der skulle øge arbejdsudbuddet, og det var ifølge Erik Holstein også en del af den fortælling, der vandt hende magten.
”Der er ingen tvivl om, at især Bjarne Corydon godter sig meget i den her tid, de synes jo de er blevet hældt ned af brættet – og nu er deres slogan, at socialdemokraterne er vendt tilbage fra legestuen og ind i de voksnes verden. De føler sig jo rehabiliteret – alene dét burde bekymre Mette Frederiksen,” siger Erik Holstein.
Mette Frederiksens skift plejer at være troværdige
Det er ikke første gang, at Mette Frederiksen lægger kursen om.
”Jeg synes, at de skift Mette Frederiksen ellers har foretaget sig i sin karriere, er hun sluppet godt fra, og hun har formået at binde det ind i en troværdig fortælling,” siger Erik Holstein.
Han peger særligt på skiftet i udlændingepolitikken, hvor retorikken dengang gik på, at hun gennem sin tid som minister var blevet klogere, og derfor så verden med nye briller:
”Forklaringen om, at hun som beskæftigelsesminister, så på nogle beskæftigelsestal, der var helt håbløse for nogle bestemte etniske grupper, og som justitsminister sad med nogle kriminalitetstal, der var helt håbløse for de samme grupper – og at der blev hun meget bevidst om, hvad det var for nogle problemer, der eksisterede.” siger Erik Holstein, og fortsætter:
”Det synes jeg blev forklaret, og det var nogle forklaringer, der blev accepteret af en bred vælgerskare.”
Han køber dog ikke fortællingen om det nye skifte, og det tyder på, at vælgerne heller ikke er solgt.
”Det der sker nu her, det hænger ikke rigtigt sammen. Hun har store problemer med at få det til at passe ind i en overordnet fortælling, og man kan se, at ikke og alene er partiets vælgertal meget dårligere end de var ved valget, men hendes personlige popularitet er også faldet kraftigt.
Ny vin på gamle flasker: Fortællingen glider ikke ned hos baglandet
Der har skullet en ny fortælling til for at forklare, hvorfor det nu giver mening at støtte store arbejdsudbudsreformer. Ret og pligt har historisk været et socialdemokratisk mantra, og det er ifølge Erik Holstein også den fortælling som Mette Frederiksen forsøger at tale sit skifte ind i.
”Hun pakker det meget ind i den ellers klassiske socialdemokratiske fortælling om ret og pligt – som jo altid har været kendetegnende for dem gennem tiden,” siger Erik Holstein og fortsætter:
”Nu deltog jeg på socialdemokratiets årsmøde i Aalborg for ikke så længe siden, og det var budskabet også, at det vi gør nu, det er klassisk socialdemokratisk.” siger Erik Holstein, og fortsætter:
”Men den fortælling glider ikke rigtigt ned hos baglandet.”
En af grundene til, at Mette Frederiksen gør som hun gør skal findes i prisen for at komme i regering med de borgerlige, hvor Erik Holstein mener, at: ”en del af ‘dealen’ for at kunne gå i regering med de borgerlige, og lave den her regering over midten, der var netop de her arbejdsudbudsreformer. Så det er klart, at det har være en forudsætning, for at komme i regering med Venstre og Moderaterne.”
Men for Erik Holstein er prisen altså alt for høj for Mette Frederiksen, og det er noget af det, der gør det så svært at forstå.
Uviljen mod Mette Frederiksens arbejdsmarkedsreformer viser sig
På Dansk Erhvervs årsmøde i september 2021 er Mette Frederiksen med og holder tale for erhvervslivet, hvor hun f.eks. udtaler: ”Den regering, Danmark har nu, er også erhvervslivets regering.”
På det møde ser vi ifølge Erik Holstein også de første spæde skridt til Mette Frederiksens kursskifte:
”Det skræmte ikke nogen vælgere væk, det kunne godt være hun sagde nogle ting der lød meget lidt socialdemokratisk, men det den tidligere regering i praksis havde gennemført, det var jo f.eks. arnepensionen, og det var stadigvæk det man forbandt med Mette Frederiksen,”
En uge efter udskriver Mette Frederiksen valget, og indkasserer halvtreds mandater til socialdemokratiet svarende til 27,5 procent af vælgerne. Det bedste valg for Socialdemokratiet i mere end to årtier.
Det er først herefter, at de første ridser i lakken viser sig. Ser man på meningsmålingerne i det halve år efter, så går det næsten kun en vej – og det er ned. I den seneste meningsmåling, som Epinion har lavet for DR, står partiet til 20,4 procent af stemmerne – omsat til mandater ville Socialdemokratiet miste tretten af deres kollegaer på Christiansborg.
”Det er jo katastrofalt, når man stod til 27,5 procent for mindre end et år siden.” siger Erik Holstein.
Særligt peger Erik Holstein på afskaffelsen af store bededag og et forsøg på at ændre i seniorpensionen, som to af de ting, der har fået danskerne til at vende ryggen til socialdemokratiet.
”Det var ved at gå helt galt, man havde den her fejlagtige opfattelse af, at det ikke gjorde så meget, at man tog fat i seniorpensionen, for det var jo en Løkke-opfindelse, og de stod jo på Arnepensionen i stedet for. Det er jo fuldstændigt fortænkt, det er sådan en tankegang, der kun findes på Christiansborg,” siger Erik Holstein.
Det betyder ifølge Holstein dermed ikke det store for vælgerne om seniorpensionen er opfundet af Løkke eller ej, de ser bare en ordning, der er attraktiv for dem, som bliver udhulet.
”Selv i socialdemokraternes allerøverste top, har man jo erkendt, at det var en fejl at forsøge det. Hvis de var gået til valg på at afskaffe store bededag og massakrere seniorpensionen, så havde de nok været landet på den forkerte side af 20 procent, og det er den regning, der begynder at indhente dem nu.”
Skilsmissen med venstrefløjen: Frygten for et løsgående missil var for stor
SVM-regeringen var ikke Mette Frederiksen og Socialdemokratiets eneste mulighed efter valget, og skuffelsen blandt de gamle venner på venstrefløjen var også til at spore, da det stod klart, at det ikke blev omsat til en ny koalition med dem – men i stedet en stærkere forhandlingsposition for Mette Frederiksen.
Socialdemokraterne fik i sidste time et afgørende mandat, da en aldrig brugt regel i valgloven trådte i kraft. Det betød, at socialdemokraterne stod med 50 mandater i stedet for de 49, som deres stemmetal ellers berettigede dem til.
”Hun havde lige flertal med sit gamle parlamentariske grundlag, og så også med alternativet og de nordatlantiske mandater, men det flertal var ekstremt spinkelt og skrøbeligt,” siger Erik Holstein.
Frygten for at et enkelt mandat ville kunne afpresse regeringen var ifølge Erik Holstein for stor:
”Zenia Stampe gik rundt på valgaftenen og sagde: ’jeg er mandat nummer halvfems’. Så at basere sig på hende eller Theresa Scavenius, som af socialdemokraterne begge anses for at være fuldstændigt utilregnelige, det turde man i sidste ende ikke,” siger Erik Holstein og fortsætter:
”Så har det også betydet noget, at man blev væltet af de radikale – i “slowmotion”, det har også gjort, at i det hele taget at bygge en regering på de radikale, det har heller ikke været ønsket. De ting har helt reelt spillet en rolle i det valg.”
Socialdemokraterne selv er optimistiske
På trods af, at der kan være mange forskellige forklaringer på socialdemokraternes kursskifte, så er den garvede analytiker fortsat ikke blevet overbevist af Mette Frederiksens strategi:
”Selv hvis du gør alle de her ting op, og peger på elementer og forklaringer for skiftet, så er der for mig stadigvæk et stort element af uforståelighed. Jeg synes hun sætter rigtigt meget over styrs, med den manøvre hun har lavet,” siger Erik Holstein.
Hvis det skal lykkes for Mette Frederiksen at få overbevist vælgerne, om at hendes retning er den rigtige, så skal der ifølge Erik Holstein mærkbare resultater på bordet inden næste valg, og det kan der være lange udsigter til.
”Nu må vi se, hvordan det løber af stablen. Mette Frederiksen og folkene omkring hende, i hvert fald de nærmeste, er ret optimistiske – så er spørgsmålet om der er grundlag for det”.